Gå videre til hovedindholdet

Om at øve sig i at spise mindre kød

Vi prøver at spise mindre kød. Det er helt klart mig herhjemme der har behovet for at skære ned på det. Jeg har læst flere steder at det bedste man kan gøre for at passe på vores jord, er at droppe kød. Ingen el-bil eller A+++++ hvidevarer kan gøre så stor forskel i CO2-regnskabet, som det at spise mindre kød kan. Jeg synes det er tankevækkende. En yderligere grund er de forhold dyrene bliver opdrættet under. Det synes jeg er svært at stå inde for. Jeg er blevet medlem af Anima, og det er også frygtelige billeder og reportager de laver. Jeg læste en interessant artikel idag, omkring vores syn på dyr og forskellen på hvilke dyr vi elsker og hvilke vi er ligeglade med. Grise er fx meget klogere end hunde, og kan udtrykke glæde, sorg, kedsomhed osv. Dem har vi ikke noget mod at spise, men derimod ser vi hunde, katte og ofte også heste som søde og forbudte at spise. Hvorfor denne forskel? Jeg tror, at mange der står nede i supermarkedet, ikke forholder sig til at det er døde dyr vi spiser. Det er en vare i en plastikbakke, næsten som en bakke kiwi eller en pose pasta. Jeg mister som ofte lysten til kød, når jeg tænker for meget over hvad jeg spiser. Når jeg ikke tænker, så synes jeg kød smager dejligt. Det er lidt skørt, men artiklen beskriver det ret fint synes jeg. Læs den her.

Kød, især økokød, er virkelig også en dyr post i budgettet, så vores pengepung er også glad når vi skærer ned på det. Én af de eneste grunde til at vi spiser kød, er at vi godt kan li det. Det burde dog selvfølgelig også være grund nok, men jeg har bare ikke en god mavefornemmelse. Vi har ikke skåret alt kød væk, men jeg prøver at finde på alternativer og prøve nye retter uden kød af. Min gode veninde er vegetar, og jeg har fået mange gode idéer og opskrifter gennem hende. I de fleste farsretter som fx kødsovs og lasagne, kan kødet erstattes af tørret soyagranulat. Det ligner lidt ristede løg synes jeg, men så sættes det i blød inden brug og kommes i sovsen. Jeg har narret min familie flere gange, og de opdager intet.

En god aftensmad uden kød og som hele familien er glade for, er kartoffelrösti (revet kartoffel, æg, revet ost, salt peber) med grøntsagsstave og avokado med en dip af fx cremefraiche eller bare tahin eller peanutbutter som dyppelse. Grøntsagssupper legeret med fløde og serveret med ostebrød hitter også. Her til aften var ungerne og jeg alene hjemme, så vi skulle have noget hurtigt og nemt. Jeg fandt disse veganske bøffer i min lokale Rema 1000, og tænkte at kunne være sjovt at prøve.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tarotkort – Den store guide til det helt rigtige valg

Hvad er tarotkort? Tarotkort er et yderst effektiv redskab inden for den spirituelle verden. Kortene kan for eksempel bruges til at få svar på nogle spørgsmål i relation til kærlighed, venskaber, økonomi, fremtid og meget andet. Den spirituelle verden spiller på tilfældighederne som fremkommer ved brugen af tarot kort, og derfor er de kort man trækker altid uhyggeligt præcise. Tarotkort spiller på den ufejlbarlige lov om tiltrækning, hvilke vil sige at man altid tiltrækker det kort som har den samme vibration som et givent spørgsmål. Vores anbefalinger – Sidens favoritter Nogle gange vil man gerne have et hurtigt ja/nej svar på sit spørgsmål, og det tilbyder dette sæt af tarotkort blandt andet. Dette sæt er meget punktligt og der bliver skåret helt ind til benet. Derfor er "Englene svarer af Doreen Virtue" en af vores favoritter. I dette sæt finder du 44 kort på dansk, og en medfølgende guidebog som indeholder dybdegående forklaringer de specifikke kort. Dett...

blomsterbinder

I morgen skal det første lys i årets adventskrans tændes, og julen nærmer sig. Måske har du endnu ikke fået din adventskrans i hus, og så vil jeg gerne vise dig, hvor nemt, hurtigt og billigt det kan gøres. Vores adventskrans vinder ingen blomsterbinder-priser. Den er bundet løst, hurtigt og mildest talt uprofessionelt, til gengæld er den helt vores egen. Den består i al sin enkelhed af en gammel halmkrans viklet med buksbom og lidt lærkegrene fra haven. Det eneste, som jeg har været ude at købe var lysene. Vær ikke bange, selv om du ingen erfaring har med at binde kranse. Både buksbom og lærk (og for den sags skyld gran, enebær og fyr) er dækkende og tilgivende. Det må gerne stritte lidt, og lidt uensartethed i bindingen øger kun charmen. En gang imellem har det sin fordel at være langsom. Vi har i flere år talt om at fælde det store, skæve lærketræ i haven. Det er mildest talt ikke kønt, og det stjæler både lys og næring fra æbletræerne. Lige i dag tænker j...