Gå videre til hovedindholdet

instagramfeed

Mit instagramfeed og sågar også mit bloglovin feed flyder pt. over med folk, der rejser væk til de varmere lande. Folk der rejser på den anden side af atlanten, folk der tilsyneladende både har tid og råd til at pakke den største kuffert og stikke fingeren til Danmarks kedelige forhold. Og så kan man ærligt talt godt blive en
anelse del jaloux over, at det ikke er en selv, der sidder på en flyver på vej væk.



Selvom jeg egentlig allerede gik på ferie 14. december sidste år og havde hele januar fri, har jeg endnu ikke fået slappet helt af. Med tonsvis af arbejde og en flytning oveni, har jeg mildest talt ikke siddet stille og sunket ned i den tilstand, vi alle har brug for engang imellem. Jeg føler mig brændt ud og har lyst til at stikke af til alt andet end danmark for at komme hjem med baglommerne fyldt med inspiration og en smule mere overskud. I princippet bare hvad som helst – et sommerhus i vestjylland, en flyver til ukendt destination eller et wellness ophold. Bare.. fri.

Jeg har prøvet at ruske lidt i Mand. I ved – ”Musling, kunne det ikke bare være helt vildt fedt at tage til Marrakech? Eller Barcelona igen? Eller måske bare et tredje sted? Sådan.. nu agtigt?”. Men det praller som på de fleste andre mænd bare af, fordi vi kvinder jo konstant bombarderer vores bedre halvdel med ”det kunne jeg virkelig godt tænke mig”, at det er svært at skelne mellem, hvad der er reelt og mundlort. Ikke engang nyheden om absurd lave flypriser kan vække interessen.



Så fik jeg den idé, at det jo sådan set ikke behøver at være med mand. Jeg kunne også bare tage en veninde under armen. Men der er umiddelbart heller ingen, der står og kan rive en uge fri. Sådan er det jo. Blev dog enig med gode veninde om, at pakke rygsækken og tage ud for at vandre i nordens fjelde til sommer. Derud hvor signalet er dårligt, man kan høre sit eget åndedræt, og hvor vi måske spotter en elg.

For nu må jeg derfor prøve at padle gennem semestret, så der er ferie igen. En lang ferie. En ferie, hvor jeg har tænkt mig at opleve noget, drikke et glas ekstra vin og slumre bag solbrillerne. Og så må jeg stille mig tilfreds med en paraply i lørdagsdrinken foran fjernsynet mens en ”kurs med fjerne kyster”-maraton ruller over skærmen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tarotkort – Den store guide til det helt rigtige valg

Hvad er tarotkort? Tarotkort er et yderst effektiv redskab inden for den spirituelle verden. Kortene kan for eksempel bruges til at få svar på nogle spørgsmål i relation til kærlighed, venskaber, økonomi, fremtid og meget andet. Den spirituelle verden spiller på tilfældighederne som fremkommer ved brugen af tarot kort, og derfor er de kort man trækker altid uhyggeligt præcise. Tarotkort spiller på den ufejlbarlige lov om tiltrækning, hvilke vil sige at man altid tiltrækker det kort som har den samme vibration som et givent spørgsmål. Vores anbefalinger – Sidens favoritter Nogle gange vil man gerne have et hurtigt ja/nej svar på sit spørgsmål, og det tilbyder dette sæt af tarotkort blandt andet. Dette sæt er meget punktligt og der bliver skåret helt ind til benet. Derfor er "Englene svarer af Doreen Virtue" en af vores favoritter. I dette sæt finder du 44 kort på dansk, og en medfølgende guidebog som indeholder dybdegående forklaringer de specifikke kort. Dett...

blomsterbinder

I morgen skal det første lys i årets adventskrans tændes, og julen nærmer sig. Måske har du endnu ikke fået din adventskrans i hus, og så vil jeg gerne vise dig, hvor nemt, hurtigt og billigt det kan gøres. Vores adventskrans vinder ingen blomsterbinder-priser. Den er bundet løst, hurtigt og mildest talt uprofessionelt, til gengæld er den helt vores egen. Den består i al sin enkelhed af en gammel halmkrans viklet med buksbom og lidt lærkegrene fra haven. Det eneste, som jeg har været ude at købe var lysene. Vær ikke bange, selv om du ingen erfaring har med at binde kranse. Både buksbom og lærk (og for den sags skyld gran, enebær og fyr) er dækkende og tilgivende. Det må gerne stritte lidt, og lidt uensartethed i bindingen øger kun charmen. En gang imellem har det sin fordel at være langsom. Vi har i flere år talt om at fælde det store, skæve lærketræ i haven. Det er mildest talt ikke kønt, og det stjæler både lys og næring fra æbletræerne. Lige i dag tænker j...