Der er sgu gået krea i mig for tiden. For knap en måned siden ejede vi ikke en pensel i lejligheden og min største kreative tanker var at finde serier på Netflix, jeg endnu ikke havde set. Og jeg skal lige love for at piben nu har fået en helt anden lyd. Nu har vi både pensler, maling, jeg har lavet en kasse af træ og sendt billeder til min tømrer far med ordlyden ’’Se far, jeg er slet ikke så håbløs’’. (Kassen var ganske vidst skæv). Og en helt almindelig torsdag i sidste uge kastede jeg mig så over at forny puder og ben i vores trætte Ikea sofa, der efterhånden har store uddybninger fra røvballerne i hynderne og så noget så træt ud.
Brugte to timer, hvor jeg hverken havde lyst til at se tv og kun gik op i at få en skide strikkepind med ståltråd og snor igennem en hynde – ja jeg var sgu for nærig til bare at købe en stor nål. Stak mig kun et par gange, men det er vel en del af gamet sådan at være super krea.. Tror også Mand synes det var noget af et projekt, jeg havde kastet mig ud i. I hvert fald kom hen og pointerede, at jeg altså svedte på ryggen.. Men man kan altså også få utrolig mange aggressioner ud i sådan en hynde!
https://voresstoredag.blogspot.com/
Faktisk var det slet ikke svært og en meget overkommelig proces at sætte knapperne i, når man bare følger denne DIY guide. Havde en pude i samme stof som sofaen, så besluttede at den måtte lade livet til fordel for resten af sofaen og fik trykt 32 mellemknapper hos en stofforretning nede i byen. Benene tog jeg af og sprayede dem med en mat guldspray fra Molotow – her vil jeg råde til, at man liiiige husker måske et par gummihandsker og et afdækket bord eller andet at spraye over. Jeg havde spraymaling over det hele (naturligvis). Men ellers skide simpelt! Og synes faktisk at resultat er blevet knaldgodt! Stuen har fået et helt nyt liv.
Har ikke rigtigt beskæftiget med noget, der ligner kreativitet siden min farmor gik bort og det med at tegne pludselig ikke var så spændende mere. Har ligesom bare forholdt mig til det, der nu engang virkede – det der var i butikkerne, det der stod i bøgerne. Og det gjaldt sådan set både mad, indretning, mode og studie.
Hvorfor dælan gøre det mere besværligt om som så? Der er vel en grund til, at der findes en opskrift til typer som mig, der bare ikke ved en disse om mad, andet end hvor godt den smager, naturligvis.
Men de har sgu alligevel fat i den lange ende, dem der sådan giver gør-det-selv verdenen en chance. Føler mig pludselig som nyfødt menneske med kæmpe overskud og en milliard point på selvværdskontoen på vej til at blive et af de der mennesker, der bare kaster sig ud i tingene og kan det hele og tegner eget hus og have efter at have givet mig i kast med lidt mere krea. Okay okay, måske liiige at stramme den. Rimelig unlikely, at jeg pludselig stykker overdådig trelagskage sammen eller gør mit strikkeprojekt færdigt. Men det er jo også bare følelsen, der tæller – er det ikke?
Kommentarer
Send en kommentar